Nødvendigheden af et nyt parti!

Nødvendigheden af et nyt parti skal ses i lyset af de store omvæltninger, der er sket i det danske samfund, hvor den kendte sociale struktur på mange måder er rykket op med rode. Denne forskydning i samfundet har været undervejs siden 1960erne. Men en ny stabil social struktur har ikke fæstnet sig, tværtimod står Danmark dårligere rustet end nogensinde til at møde en fremtid med globalisering og nye teknologiske udfordringer.

Nye magthavere er kommet til og hæderkronede erhverv er påført forlis og ydmygelser så de ikke kan stå distancen i den globaliserede verden. I en kamp om magten er der vindere og tabere. Vinderne vifter med eksamensbeviser og embedstitler, men er ikke produktive. Taberne er arbejderne, håndværkerne, selvstændige erhvervsdrivende, eksporterhvervene og højteknologien, der fremstiller de materielle goder i stor stil, men frugterne glider dem af hænde.

Som noget helt nyt i danmarkshistorien giver det at skabe produktion og velstand ikke længere status og indflydelse. Produktion har ingen værdi for den nye magtelite og anses nærmest som et nødvendigt onde. Heldigvis er der fortsat på de naturvidenskabelige uddannelser ingeniører, kemikere, bioteknikere m.m. der går ind i det private erhvervsliv for at skabe produktion og velstand for Danmark. Men vil man magten, så skal man tale produktionen og velstanden imod og vie sit liv til at bekæmpe de klasser der har betalt for ens uddannelse. Derfor er der behov for et parti som De Uafhængige til igen at give produktionen værdi og status.

Af vinderne i magtkampen kommer en stor del fra de højere læreranstalter. Et bogligt borgerskab er rykket mod toppen og uddannelse udvikler på den måde magt og klasseforskelle. Universiteterne føder altså et nyt aristokrati og en ny overklasse udklækkes. Derfor kan dele af de lange og teoretiske uddannelser være skelsættende og dermed gøre uddannelse klassedannende.

Når en ny herrestand kommer til magten vil den selvfølgelig skabe et samfund i sit eget billede. Det felttog lykkedes for de intellektuelle. I dag behersker de den politiske arena. Både regeringsrollen og oppositionsrollen kontrolleres. Ikke alle skal kæmmes over en kam, men overordnet som klasse, regner de intellektuelle ikke de økonomiske frihedsrettigheder for noget, ligesom klassen ikke udpræget er storaftager af hårdt fysisk arbejde. Selveje, konkurrence og risiko står ikke på studenternes ønskeseddel. Øverst på deres ønskeseddel står embeder, og skriveborde efterlyses. Men heller ikke her skal alle kæmmes over en kam. Dansk erhvervsliv nyder heldigvis godt af mange dygtige højt uddannede, der trodser klassens uvilje mod markedskræfternes selvregulerende mekanismer, og dygtigt medvirker til at drive danske virksomheder. De intellektuelle bryder sig ikke om markedskræfternes selvregulerende mekanismer. De vil hellere suge næring af politik, bureaukrati og skatter. De lever i princippet af andres arbejde og det er ulykken.

Taberne er markedets aktører. Produktive lønmodtagere og private virksomheder løbes over ende , når det offentlige apparat ruller frem; Næringsfriheden udhules. Antallet af selvstændige falder i samme takt. Selvejerkulturen er frataget autoritet og status. Demokratiets egentlige bærer svækkes. Producenterne og arbejderne fremstiller varer og goder i stor mængde og kolossal velstand skabes. Men kapitalen inddrages af den politiske klasse. De mennesker der tilvejebringer samfundets materielle værdier udbyttes. I dette perspektiv skal dannelsen af partiet De Uafhængige forstås.

De intellektuelles ideologier.

Ingen klasse kommer til magten uden ideologiske kampagner. Tre ideologier bragte de intellektuelle til fadet, nemlig uddannelses-ideologien, social-ideologien og natur-ideologien. Uddannelse er forudsætningen for det boglige borgerskabs sociale autoritet. Men det er i embedet, at magten udøves.
Boglige studier koster mange penge, og da skolegangen er gratis overføres rigtig mange penge fra den arbejdende befolkning til modtagerne af de lange teoretiske uddannelser. Når studierne er afsluttet, står klassevennerne i det politiske parat med et embede. Denne udbytning vil partiet De Uafhængige stoppe. Ligeledes er der embeder, magt og penge i Socialideologien. Jo flere klienter, des flere bevillinger og des flere embeder og forfremmelser. En professionel godhedsindustri sørger for retfærdiggørelsen. Profitten i natur- ideologien må frem for alt ikke undervurderes. Økologismen holdt sit indtog i Danmark i 1968. På dette tidspunkt var landet renere , grønnere og sundere end på noget andet tidspunkt i historien. En nederdrægtig propaganda fra politikmagerne, Danmarks Radio, og miljøorganisationerne vendte imidlertid op og ned på sandheden. Intellektuelmagten fremførte uden blusel, at samfundet var ved at gå til i røg, støj og møg. Den produktive befolkning tildeltes skylden for de påståede ulykker.- Konfliktmønstret var til at få øje på. De intellektuelle fik oprettet et miljøministerium. Det banede vej for et hav af embeder. Partiet De Uafhængige vil åbenlys og uden forbehold afsløre den boglige klasses falske miljø- ideologi og nedbryde det ondartede miljøimperium.

Partiets placering i det politiske billede.

Partiet De Uafhængige er et demokratisk parti. Demokrati betyder folkets styre. Og folkets styre skal opfattes som et modtræk mod et aristokratisk ledet samfund. Partiet De Uafhængige ikke et elitært parti, det er et parti for alle danskere. Partiet er dannet som modtræk mod de intellektuelles undertrykkelse og udbytning af den arbejdende del af det danske samfund. Frihed og lighed udgør demokratiets kerne Partiet vægter den individuelle uafhængighed meget højt. Sand demokrati er noget personligt. Det handler simpelthen om det enkelte menneskes selvbestemmelsesret. At stemme er kun et middel. At bestemme er målet , bestemme over sig selv og sit eget. Og kun det. For nogle mennesker er selvbestemmelsesretten ikke nok. De vil også bestemme over andre. Partiet De Uafhængige ser det som en af sine opgaver, at holde den slags mennesker i snor. Frihed og lighed er to sider af samme sag. Lighed skal i første række forstås som lighed for loven. Men lighed betyder også lige chancer for alle, altså fri og lige adgang til erhverv og uddannelse.

Partiets overordnede holdning til politik.

Partiet forholder sig særdeles kritisk til fænomenet politik. Historisk set har statsledelsen og lovgivningen altid været behersket af aristokratiet. Dominansklassen former lovene og udøver regeringsmagten til egen fordel.
Partiet De uafhængige er kritiske over for politik som middel til harmoni og velstand. Politik er ikke løsningen på et problem. Politik udgør selve problemet. Statslige handlingsplaner baner vejen for autoritære tilstande. Politik er magt og magt skaber konflikter. Ufred i verden udspringer som oftest af politik og religion. Partiet De Uafhængige er et antipolitisk parti. Det ser det som sin opgave at holde det politiske væsen i ave. Politikerne skal ned af befolkningens skuldre. Politisk aktivisme er uforenelig med selvbestemmelsesretten. Politik fortrænger friheden. Lovmageriet indsnævrer den private verden. Folkets styre forvandles til styring af folket. Politik, stat og beskatning hænger sammen. Meget politik fører til meget bureaukrati. Love og bestemmelser skal selvsagt forberedes, formuleres, udføres, administreres og kontrolleres. Statsapparatet vokser i takt med politikmageriet og skatterne stiger. Partiet De Uafhængige vil afpolitisere samfundet og minimere den offentlige sektor. Og af samme grund agter vi at bekæmpe den politiske globalisering. Partiet ser også med bekymring på professionaliseringen af politik. Medlemskab af folketinget bør derfor ikke være et fuldtidsjob, hvilket forudsætter en omfattende afpolitisering af samfundet. Et parti må ikke fungere som en karrieremaskine. Politik og karrierestræb er en farlig blanding.

Partiets indstilling til ejendom og marked. Friheden er knyttet til den private verden. Fravær af frihed skyldes fravær af private zoner. Partiet De Uafhængige værner om civilsamfundet. Det træder i skranken for individet, familien, hjemmet og lokalsamfundet. Selveje er godt. Et land kan ikke få for mange selvejere. Partiet forsvarer familiebrugene og familievirksomhederne med næb og klør. Ejerskab gør mennesker selvstændige, stolte og ansvarlige. Ejerglæde og arbejdsglæde hører sammen. Selvejet giver tillige de bedste opvækstvilkår for børn. Man skal yde før man kan nyde. Den indstilling læres uden ord. Partiet skatter de økonomiske frihedsrettigheder højt. Økonomisk frihed er forudsætningen for åndelig frihed. Den private ejendomsret skal igen opnå status af ukrænkelighed. Partiet vil gøre hjem og ejendom til politik fri zone. Ejendomsretten danner bolværk mod indre autoritær udvikling. Markedet udgør frihedens kilde. At producere og handle frit regnes af partiet for at være en menneskeret. Markedskræfterne er ikke andet end summen af frie borgeres frie valg. I millioner af menneskers personlige stemmeafgivning på varer og tjenesteydelser udtrykkes demokratiets ide. I den frie torvehandel triumferer selvbestemmelsesretten. På torvet er forbrugeren den konge som producenten og handelsmanden bejler til. Partiet er stor tilhænger af frihandel og fri konkurrence. Den fredelige kappestrid mellem producenter og handlende om kundernes gunst øger kreativiteten i næringslivet. Velstanden i samfundet vokser. Samtidig tilvejebringer den fri konkurrence en fornuftspræget orden. Det private købmandskab befordrer en fredelig verden. Mennesker og folkeslag føres sammen og lærer at respektere hinanden. Derfor er partiet tilhænger af økonomisk globalisering.

Statens opgave. Partiet sætter individet højere end staten. Politik og stat må aldrig blive en trussel mod friheden. Statsapparatets vækstkræfter må med andre ord holdes nede. Staten har en indre beskyttelsesopgave. Retsordenen er en offentlig sag. Lov, politi, og domstole skal sikre privatejendom og næringsfrihed. Men staten skal hverken udvikle eller forny samfundet. Fornyelsesretten tilhører det enkelte menneske. Summen af frie menneskers frie valg bestemmer fremtiden.

Den nationale sag. Det er statens opgave at forsvare landets territorium. Grænserne skal vogtes. Nationalstaten udgør et bolværk mod udefra kommende autoritære kræfter. Hverken fremmede styrker eller fremmed lovgivning må uhindret passere grænsepælene. Partiet er tilhænger af en klar grænse. Den nationale ejendomsret er lige så vigtig som den private ejendomsret. Partiet De Uafhængige er et nationalt sindet parti, og vil sikre at Danmarks opsparede velstand ikke foræres væk til fremmede.

En uhæmmet og ukontrolleret indvandring af bistandsmodtagere tolereres ikke. Også her har de nye intellektuelle magthaveres værdinormer plaget danmark, og uproduktive indvandrere og flygtninge er blevet modtaget med kyshånd da de passede smukt ind i den nye politisk korrekte samfundsorden, mens produktive indvandrere er blevet skræmt væk fordi produktion ingen værdi har. Indvandrere er ikke ringere mennesker end danskerne. De har blot ingen ejendomsret til landet og må derfor gennem deres arbejde gøre sig fortjent til en plads i det danske samfund.